Velkommen

Skriv dit fornavn, så gemmes dine svar og dit resultat i denne browser. Så kan du fortsætte, hvor du slap, næste gang.

Matematik · Statistik
9. klasse · statistik og sandsynlighed

Statistik og sandsynlighed

Denne side gennemgår første blok i årsplanen: at beskrive data (gennemsnit, median, typetal, spredning, kvartiler og boksplot), at vælge og aflæse diagrammer og sumkurver, at være kildekritisk over for tal og grafer, og at regne med sandsynlighed. Hvert modul har en quiz med spørgsmål i stigende sværhedsgrad. Du kan bruge siden i klassen, alene til repetition, eller printe den som opgaveark.

Quiz-fremgang: 0 af 0 spørgsmål besvaret

1 Beskriv data

Når du har en talrække, kan du beskrive den med et par tal: hvor midten ligger, og hvor spredt tallene er.

Regneregel · centrale mål
Gennemsnit (middelværdi): læg alle tal sammen og divider med antallet. Median: det midterste tal, når tallene er sorteret. Typetal: det tal, der optræder flest gange.

Eksempel på talrækken 4, 7, 7, 9, 13:

4+7+7+9+135 = 8
Gennemsnit.
4, 7, [7], 9, 13
Median = midterste = 7.
7 optræder to gange
Typetal = 7.
Regneregel · spredning
Variationsbredde = største tal − mindste tal. Kvartiler deler de sorterede tal i fire lige store dele: nedre kvartil (Q1), median (Q2) og øvre kvartil (Q3). Kvartilbredde = Q3 − Q1.

For 2, 4, 5, 7, 8, 10, 12: median = 7, nedre kvartil Q1 = 4 (midten af 2,4,5), øvre kvartil Q3 = 10 (midten af 8,10,12). Kvartilbredde = 10 − 4 = 6.

Boksplot

Et boksplot tegner de fem tal: mindste, Q1, median, Q3 og største. Kassen går fra Q1 til Q3, og stregen inde i kassen er medianen.

024681012Q1MedianQ3
Boksplot for 2, 4, 5, 7, 8, 10, 12. Kassen dækker den midterste halvdel (fra Q1=4 til Q3=10), og den grønne streg er medianen (7).

Opgave A Beskriv talrækken

Talrækken 3, 5, 5, 6, 8, 9, 13 er antal mål, ungerne har scoret i syv håndboldkampe. Lav udregninger i Word med Geogebra eller Excel og vis din metode.

  1. Beregn gennemsnittet.
  2. Find medianen og typetallet.
  3. Beregn variationsbredden.
  4. Find nedre kvartil (Q1) og øvre kvartil (Q3), og beregn kvartilbredden.
  5. Tegn et boksplot over talrækken.
  6. Tag derefter talrækken 2, 4, 5, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 12, 14 (11 observationer): find de fem tal til et boksplot (mindste, Q1, median, Q3, største), og tegn det.
Quiz · Modul 1

Test dig selv: beskriv data

Brug talrækken i spørgsmålet. Svar og forklaring kommer med det samme.

1. Hvad er gennemsnittet af 4, 7, 7, 9, 13? Let
2. Hvad er medianen af 4, 7, 7, 9, 13? Let
3. Hvad er typetallet i 4, 7, 7, 9, 13? Let
4. Hvad er variationsbredden af 4, 7, 7, 9, 13? Mellem
5. Hvad er medianen af 2, 4, 5, 7, 8, 10, 12? Mellem
6. Hvad er nedre kvartil (Q1) af 2, 4, 5, 7, 8, 10, 12? Svær
7. Hvad er kvartilbredden (Q3 − Q1) af 2, 4, 5, 7, 8, 10, 12? Svær
8. Hvad viser stregen inde i kassen på et boksplot? Udfordring
0 / 8 rigtige Videre til diagrammer og sumkurve.

2 Diagrammer og sumkurve

Forskellige data kaldes på forskellige diagrammer. Og med frekvenser kan du sammenligne grupper af forskellig størrelse.

Regneregel · frekvens
Frekvens = antal i en kategori ÷ det samlede antal. Den skrives ofte i procent. Kumuleret frekvens = summen af frekvenserne til og med et interval.

Eksempel: 25 unger, 5 kan bedst lide rød. Frekvensen for rød er 525 = 0,20 = 20 %.

Cirkeldiagram

Viser andele af en helhed, fx procentfordeling.

Søjle-/pindediagram

Sammenligner kategorier eller enkelte tal.

Histogram

Bruges til grupperede talobservationer (intervaller).

Sumkurve

Viser den kumulerede frekvens og bruges til at aflæse median og kvartiler.

Aflæsning på en sumkurve

På en sumkurve aflæser du medianen ved 50 %, nedre kvartil ved 25 % og øvre kvartil ved 75 %: gå vandret ind fra procenten til kurven og lodret ned til værdien.

100%50%0%median
Sumkurve: fra 50 % på y-aksen går man vandret ind til kurven og lodret ned til medianen på x-aksen.

Opgave B Frekvens og sumkurve

20 unger i klassen er blevet spurgt om deres yndlingssport: Fodbold 8, Håndbold 5, Svømning 4, Andet 3. Og 40 unger har svaret på, hvor mange kroner de får i lommepenge om måneden:

Lommepenge (kr)0–100100–200200–300300–400400–500
Hyppighed4101484
  1. Lav en tabel med hyppighed og frekvens i procent for de fire sportsgrene.
  2. Hvilken kategori er typetallet?
  3. Beregn, hvor mange grader hver sportsgren fylder i et cirkeldiagram, og tegn diagrammet.
  4. Hvilket diagram ville du vælge, hvis du skulle sammenligne med en klasse på 25 unger? Begrund dit svar.
  5. Lommepengene: lav en tabel med kumuleret hyppighed og kumuleret frekvens i procent.
  6. Tegn sumkurven, og aflæs medianen, nedre kvartil og øvre kvartil.
  7. Hvor mange procent af ungerne får under 300 kr om måneden?
Quiz · Modul 2

Test dig selv: diagrammer og sumkurve

Frekvens, diagramtyper og sumkurve.

1. 25 unger, 5 kan bedst lide rød. Hvad er frekvensen for rød? Let
2. Hvilket diagram viser bedst andele af en helhed (fx en procentfordeling)? Let
3. Hvad er den kumulerede frekvens for et interval? Mellem
4. Ved hvilken kumuleret frekvens aflæser man medianen på en sumkurve? Mellem
5. Ved hvilken kumuleret frekvens aflæser man nedre kvartil? Svær
6. Hvad bruges et histogram typisk til? Svær
0 / 6 rigtige Videre til kildekritik.

3 Kildekritik og manipulation

Tal og grafer kan bruges til at vildlede. Du skal kunne gennemskue, når en fremstilling snyder.

Regneregel · vær kritisk
Tjek altid: Starter y-aksen ved 0? Passer delene i et cirkeldiagram sammen til 100 %? Er stikprøven repræsentativ — ligner den hele gruppen, den skal sige noget om? Hvem har lavet fremstillingen?
Klassisk tricks: en afskåret y-akse får små forskelle til at se store ud; en lille eller skæv stikprøve giver tilfældige udsving; og et cirkeldiagram, hvor delene ikke giver 100 %, er misvisende.

Eksempel: to søjler på 102 og 105 ser 2,5 gange så høje ud, hvis y-aksen starter ved 100 i stedet for 0 — selvom den reelle forskel kun er 2,94 %.

y-aksen starter ved 100102A105B100105.75Søjlerne ser 2,5 gange så høje udy-aksen starter ved 0102A105B0131.25Den reelle forskel er 2,94 %
Præcis de samme to tal. Til venstre er bunden skåret af, så søjlen på 105 bliver 2,5 gange så høj som den på 102. Til højre starter aksen ved 0, og forskellen ses som det, den er: knap 3 %.

Opgave C Gennemskue fremstillingen

Se kritisk på tallene. Skriv for hvert punkt, hvad der teknisk set er rigtigt, og hvad der vildleder.

  1. En graf viser to søjler på 102 og 105, og y-aksen starter ved 100. Hvor mange procent er forskellen i virkeligheden? Hvorfor ser den meget større ud?
  2. Et cirkeldiagram har tre dele på 45 %, 40 % og 35 %. Hvad er der galt?
  3. 12 af skolens 600 unger er spurgt om skolemaden — alle fra samme klasse. Hvor mange procent af skolen er spurgt? Nævn to grunde til, at stikprøven er skæv.
  4. "Antallet af cykeltyverier er fordoblet." Sidste år var der 3, i år er der 6. Er overskriften teknisk rigtig? Er den vildledende? Forklar.
  5. Find selv et eksempel fra en avis, en reklame eller sociale medier på et tal eller en graf, der kan vildlede, og forklar tricket.
Quiz · Modul 3

Test dig selv: kildekritik

Gennemsku manipulation.

1. En graf starter y-aksen ved 90 i stedet for 0. Hvad sker der? Let
2. Hvornår er en stikprøve repræsentativ? Mellem
3. Et cirkeldiagram, hvor delene tilsammen giver 120 %, er? Mellem
4. Hvorfor kan en meget lille stikprøve være et problem? Svær
5. Bedste måde at være kildekritisk over for en graf i en reklame? Svær
0 / 5 rigtige Sidste modul: sandsynlighed.

4 Sandsynlighed

Sandsynlighed fortæller, hvor tit noget sker. Den er et tal mellem 0 (sker aldrig) og 1 (sker altid).

Regneregel · sandsynlighed
For lige mulige udfald: P(hændelse) = antal gunstige udfald ÷ antal mulige udfald. Sandsynligheden for at noget ikke sker = 1 − P(hændelse).

Teoretisk sandsynlighed

Regnet ud fra modellen, fx at en terning har 6 lige mulige sider.

Statistisk sandsynlighed

Bygger på forsøg og data — hvor tit skete det i virkeligheden.

Eksempel: en terning. P(6) = 16. P(lige tal) = 36 = 12. P(ikke 6) = 1 − 16 = 56.

Opgave D Regn med chancen

En pose indeholder 3 røde, 4 blå og 5 grønne kugler. Skriv alle sandsynligheder som brøk.

  1. Beregn P(rød), P(blå eller grøn) og P(ikke grøn).
  2. Du trækker to kugler med tilbagelægning. Beregn sandsynligheden for to røde.
  3. Du trækker to kugler uden tilbagelægning. Beregn sandsynligheden for to røde.
  4. Du kaster to terninger. Beregn sandsynligheden for, at summen bliver 7 — og skriv alle de gunstige udfald op.
  5. Klasseøvelse: kast to mønter 40 gange, og notér hvor mange gange begge viser plat. Sammenlign jeres statistiske sandsynlighed med den teoretiske på 14.
  6. Forklar med dine egne ord forskellen på teoretisk og statistisk sandsynlighed.
Quiz · Modul 4

Test dig selv: sandsynlighed

Regn med lige mulige udfald.

1. Hvad er sandsynligheden for at slå en 6'er med en almindelig terning? Let
2. Hvad er sandsynligheden for et lige tal (2, 4, 6) på en terning? Let
3. En pose med 3 røde og 2 blå kugler. Hvad er P(rød)? Mellem
4. Teoretisk sandsynlighed bygger på? Mellem
5. Kaster du to mønter, hvad er P(begge bliver plat)? Svær
0 / 5 rigtige Til sidst: den blandede quiz.
Afslutning

Blandet quiz — hele emnet

Spørgsmål på tværs af statistik og sandsynlighed.

1. Gennemsnittet af 3, 5, 10? Let
2. Variationsbredden af 3, 5, 10? Let
3. På et boksplot går stregerne (whiskers) typisk ud til? Mellem
4. 12 ud af 40 unger cykler. Hvad er frekvensen? Mellem
5. Hvad er P(ikke at slå en 6'er med en terning)? Svær
6. En avis viser en graf med afskåret y-akse. Hvad bør du gøre? Svær
0 / 6 rigtige

Gå gerne tilbage og læs et modul igen, hvis et spørgsmål driller.

R Dine resultater

Løs opgaverne, så udfyldes din oversigt her. Skriv dit fornavn øverst, hvis du vil have dit resultat gemt.

ModulRigtigeBesvaret