Den demokratiske beslutningsproces i Danmark
Fra idé til gældende lov — med høring og tre behandlinger. Ni trin, og hvert trin er et sted, hvor loven kan blive ændret eller stoppet.
Tilbage til teksterneTrin for trin
1Idé og lovforberedelse
Ministeriet skriver et udkast til lovforslag
Idéen kan komme fra regeringen, fra en aftale mellem partier, fra EU-regler eller fra pres udefra — organisationer, medier og borgere. Embedsmændene i ministeriet skriver selve lovteksten og bemærkningerne, der forklarer, hvad loven skal, og hvad den kommer til at koste.
2Høring
Organisationer, kommuner og eksperter afgiver høringssvar
Udkastet sendes ud til dem, loven kommer til at ramme: fagforeninger, kommuner, brancheforeninger, forskere og interesseorganisationer. De skriver høringssvar, hvor de roser, kritiserer eller foreslår ændringer. Svarene er offentlige — det er her, du kan se, hvem der prøver at påvirke loven.
3Høringsnotat
Ministeren samler svarene og retter forslaget til
Ministeriet skriver et notat med hvert kritikpunkt og et svar på hvert af dem: rettes forslaget, eller fastholdes det? Mange forslag bliver lavet om her, før de overhovedet når til Folketinget.
4Fremsættelse i Folketinget
Forslaget får et L-nummer og bliver offentligt
Ministeren fremsætter forslaget i Folketingssalen. Fra det øjeblik har det et nummer — for eksempel L 42 — og alt om det kan følges på ft.dk: teksten, bemærkningerne, spørgsmålene og senere afstemningen.
51. behandling
Debat om forslagets hovedidé — derefter i udvalg
Her diskuteres idéen, ikke detaljerne: er det overhovedet en god lov? Der stemmes ikke om indholdet ved 1. behandling. Til sidst sendes forslaget videre til det udvalg, der har emnet.
6Udvalgsbehandling
Spørgsmål til ministeren, ændringsforslag og betænkning
Det er her det meste arbejde sker. Udvalget stiller skriftlige spørgsmål til ministeren, kan holde høringer og kalde eksperter ind, og partierne stiller ændringsforslag. Til sidst skriver udvalget en betænkning: hvad mener hvert parti, og hvordan vil de stemme?
72. behandling
Debat om detaljerne og afstemning om ændringsforslag
Nu handler det om paragrafferne. Der stemmes om ændringsforslagene ét for ét. Bliver forslaget ændret meget, kan det sendes tilbage i udvalg igen.
83. behandling
Sidste debat og endelig afstemning om hele forslaget
Den sidste runde. Der stemmes om forslaget som helhed, og et flertal af de afgivne stemmer afgør det. Falder forslaget her, er det slut.
9Kongelig stadfæstelse
Loven kundgøres i Lovtidende og træder i kraft
Monarken og en minister skriver under — det hedder stadfæstelse. Derefter kundgøres loven i Lovtidende, og den træder i kraft på den dato, der står i loven selv. Først dér gælder den for os alle sammen.
To paragraffer i grundloven
§ 41: et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, før det kan vedtages endeligt. At der skal gå mindst to dage mellem behandlingerne, står i Folketingets forretningsorden.
§ 42: en tredjedel af Folketingets medlemmer kan kræve, at en vedtaget lov sendes til folkeafstemning. Nogle love er undtaget — blandt andet finanslove og skattelove.
Ord du skal kunne
| Ord | Betyder |
|---|---|
| Høringssvar | Det, en organisation eller kommune svarer, når den har læst udkastet. Offentligt — alle kan læse det. |
| L-nummer | Lovforslagets nummer i Folketinget, fx L 42. Nummeret gør det muligt at følge præcis det ene forslag. |
| Ændringsforslag | Et forslag om at rette i lovforslaget undervejs. Der stemmes om dem ved 2. behandling. |
| Betænkning | Udvalgets skriftlige indstilling. Her står, hvad hvert parti mener, og hvad de vil stemme. |
| Stadfæstelse | Underskriften fra monarken og en minister, efter at Folketinget har vedtaget loven. |
| Lovtidende | Det officielle sted, hvor love bliver kundgjort. En lov, der ikke er kundgjort, gælder ikke. |